Vandkvalitet
Sønderskov Vandværk undersøger jævnligt kvaliteten af det vand, som leveres værkets forbrugere.
Analyseresultaterne kan ses ved at klikke på linket her: Vandanalyser
Forklaring
pH -værdien giver oplysninger om, hvorvidt vandet er neutralt, surt eller alkalisk.
Permanganat-tal
Er et mål for indholdet af organisk stof.
Ledningsevnen
Er et udtryk for indhold af opløste salte.
Inddampningsrest
Er et udtryk for indhold af opløste faste stoffer.
Kimtal 22 grader
Kimtal ved 22 grader C er et udtryk for vandets indhold af naturligt forekommende bakterier.
Kimtal 37 grader
Kimtal ved 37 grader C er et mål for de bakterier, der kan vokse ved menneskets legemstemperatur. Disse kan være ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier.
Coliforme bakterier
Colibakterier forekommer i jord, forrådnede planter og overfladevand
Termotolerante Coli bakterier
Bakterien udgør en naturlig del af tarmfloraen hos dyr og mennesker. Bakterien har kort levetid i naturen og er derfor indikation på en frisk forurening.
Total-P
Angiver indholdet af fosfat
Flourid
I små mængder er godt for tænderne
Aggresivt grundvand
Forekommer især i kalkfattige områder (aggresivt fordi det indvirker på andre stoffer).
Nikkel
Kan fremkalde allergi. Findes normalt ikke i drikkevand. Indikator for tungmetalforurening, idet nikkel er let opløseligt og ret mobilt. Mange installationer er belagt med nikkel.
Jern
Højt indhold er sjældent skadeligt, men giver problemer med misfarvninger, udfældning i ledningsnet, jernbakterier, m.v.
Mangan
Samme gener som jern. Mange udfældninger viser sig ofte som olieagtige, fedtede, sorte belægninger.
Nitrat
Kan omdannes til nitrit, som især er farligt for spædbørn Nitrat i grundvand stammer især fra den kvælstofomsætning, der foregår ved dyrkning af jorden. Høje indhold kan skyldes forurening fra spildevand, møddinger o.l.
Bor
Forurening fra lossepladser m.m.
Arsen
Forurening fra farve-lakindustrien, garverier, træimprægnering, lossepladser m.m.
NVOC
Er organiske stoffer.
Ovennævnte er kun et lille udpluk af de stoffer, bakterier m.v. som vandet løbende bliver testet for. Formålet med listen er at give forbrugerne vejledende oplysninger, som ikke må betragtes som udtømmende. Hvis der er nogle spørgsmål til vandanalyserne kan vi kontaktes.
Vandets hårdhed er ca. 9 dH.